Tumlehold for børn 3-6 år
Mange børn sidder i dag meget foran en skærm. Det nedsætter deres motoriske evner og tiltro til kroppens evner. Bevægelse er med til at skærpe koncentrationen og styrke selvtilliden.
Dit barn motoriske udvikling stimuleres gennem leg, hvor små elementer fra judoens verden bliver brugt fx kolbøtter og faldtræning. Derfor er tumlehold en god start for at stimulere dit barns motorik.
Er dit barn klar til minihold, når det fylder 6 år, er der mulighed for at starte på et af klubbens minihold som er lørdag og tirsdag.
I træningen indgår:
- balancelege
- bolde
- judolege
- forhindringsbane
- lege på store bløde måtter
- masser af fantasi i træningen.
Forældrene er med i træningen, så du får en times aktiv træning og leg med dit barn. I skal have tøj på som I kan bevæge jer i.
Udover at bruge kroppen, lærer børnene også at lytte efter instruktioner fra træneren.
Træningstider
Lørdagsholdet kl. 9.00 - 10.00 3-6 år (Tumlebørn der har søskende på minihold har fortrinsret).
Søndagsholdet kl. 10.00 - 11.00 3-4 år. NB 4-årige nye medlemmer.
Søndagsholdet kl. 11.15 - 12.15 4-6 år NB 4-årige er kun for "gamle" medlemmer, som har gået på holdet ca. ½-1 sæson.
Trænere
Kristina Berg
Helle Gudnitz
Kontingent
Du og dit barn kan prøve at træne med på holdet 3 gange, inden I melder jer ind.
Kontingent opkræves halvårligt i januar (sæson januar t.o.m. maj) og juli (sæson august t.o.m. december): 800 DKK./sæson
Du opkræves første gang for perioden frem til næste opkrævning. Når du er tilmeldt holdet, er du automatisk sikret en plads til næste sæson.
Indmeldelsesopkrævning: 50 DKK.
Tumleholdene er populære, så det er først til mølle princippet. Hvis holdene er fyldte, bliver du skrevet på venteliste.